På og omkring Hovedgaden mærker man stadig den ældre landsbystruktur. Her ligger sporene efter håndværkere, brandslukning, skolegang, kirkeliv og de store landsteder, der tilsammen har formet Nærums identitet.
Nærum Hovedgade
Hovedgaden har i generationer været Nærums midtpunkt. Først husede den landsbyens håndværkere, senere også butikker og handlende.
Det ældst bevarede hus er Længen, nr. 39-41, opført i 1776 som arbejderbolig til Nærumgårds landarbejdere. I dag er bygningen privatbolig og kaffebar, og dermed stadig en del af gadens liv.
Sprøjtehuset og Hartmanns Plads
I 1907 fik Nærum et nyt sprøjtehus, hvor brandredskaberne stod klar, hvis uheldet var ude. Huset var i brug indtil 1950. I dag rummer det et lille museum, hvor man kan opleve historien om byens lokale brandværn.
I 2008 fik Nærum en lille park med udsigt til gadekæret. Midt i den står en skulptur af Veo Friis Jespersen. Parken er opkaldt efter komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900), som havde sommerresidens ved gadekæret. Huset er i dag forsvundet, men Hartmanns navn lever stadig.
Nærum Gamle Skole
Nærum fik sin landsbyskole i 1901, da undervisningen flyttede ind i en ny bygning på hjørnet af Hovedgaden og Concordiavej.
Her blev generationer af børn undervist helt frem til 1990’erne. I dag rummer den gamle skole og de nærliggende bygninger ældreboligerne Nærum Port, stadig et sted med liv og fællesskab.
Nærum Kirke
Nærums borgere måtte frem til slutningen af 1800-tallet om søndagen gå den lange vej til Søllerød, hvor sognets eneste kirke lå. Nærum Kirke blev indviet i 1932, bygget for private midler og tegnet i romansk stil af arkitekt Frederik Christensen.
Tårnet kom til i 1936, og i 1961 blev Nærum et selvstændigt sogn. Senere fik kirken både sognegård og nye kirkekunstværker, blandt andet alter, prædikestol og døbefont udført af kunstneren Erik Heide i 1997.
Nærumgård ved gadekæret
Lystejendommen Nærumgård ved Nærum Gadekær blev opført i 1775 af hofagent Peder Borre. Fra 1781 til 1806 var ejeren kammeradvokat Christian Colbiørnsen. I 1857 overtog D. B. Adler ejendommen og dens omliggende grunde ved gadekæret.
Gårdens øvrige jorder med Nærumgård Avlsgård blev solgt fra. Adler testamenterede ejendommen til Københavns Kommune med klausul om børnehjemsdrift. Nærumgård Børnehjem åbnede i 1908. I dag er det Døgninstitutionen Nærumgård.