Omkring Nærum Station mødes flere lag af lokalhistorien: den gamle bane og “Grisen”, kostskolens dramatiske skæbne og de store boligbyggerier, der kom til, da byen voksede mod syd.
Nærum Station
Hvorfor “Grisen”? Øgenavnet opstod allerede i 1880’erne på Gribskovbanen. Senere fik Nærumbanens Y-tog samme navn på grund af deres fløjte, der lød som en gris gennem ådalen.
I dag er Nærum Station endestation for lokalbanen, Nærumbanen. Da banen åbnede i 1900, gik den hele vejen fra Jægersborg via Lyngby til Vedbæk. Men økonomien haltede, og i 1923 lukkede strækningen mellem Nærum og Vedbæk. Den gamle bane blev i stedet forvandlet til en gang- og cykelsti, det vi i dag kender som Grisestien.
Den nuværende stationsbygning på Langebjerg stammer fra 1954 og blev opført samtidig med motorvejen. Her mødes dagligt rejsende fra hele området, som i mere end 100 år har haft toget som en del af deres hverdag.
Nærum Kostskole
Ved Skodsborgvej står endnu tre murede søjler, resterne af porten til Nærum Kostskole. Skolen blev grundlagt i 1907 som kommunens realskole for både dag- og kostelever. Allerede i 1930’erne lukkede den, og bygningerne blev i en tid brugt til beskæftigelsesprojekter.
Under besættelsen tog historien en dramatisk drejning: tyskerne indrettede kaserne for Schalburgkorpset, og den 9. december 1943 sprængte modstandsfolk stedet i luften. I dag er kostskolens bygninger væk, men 160 boliger, opført i 1984, fylder grunden. De tre søjler står stadig tilbage som synligt minde om stedets omskiftelige og dramatiske fortid.
Langebjerg
Indtil 1966 lå her landejendommen Egevang, som fra 1940’erne fungerede som “Iagttagelseshjem” for vanskelige drenge. Da institutionen i 1960’erne flyttede, blev området frigjort til et stort boligbyggeri.
Egevang Syd blev opført i 1966-67 af entreprenør J. P. Christiansen og rummer i alt 315 boliger fordelt på tre typer: etageejendomme, rækkehuse og kædehuse. Det var et markant brud med områdets tidligere herskabelige præg: her blev der bygget en moderne bydel for almindelige familier.
Egehegnet
Navnet kommer fra den gamle ejendom Egevang, som blev revet ned for at gøre plads til nybyggeriet. Mellem 1970 og 1973 stod arkitekt Palle Suensons tegnestue for opførelsen af de karakteristiske røde huse med de afvalmede tage. Her blev der plads til 182 almene boliger: 102 lejligheder, 30 rækkehuse og 50 pensionistboliger.
På den anden side af Skodsborgvej fulgte Egeparken i 1986 med en rækkehusbebyggelse. Området rummer dermed både fortidens spor og 1970’ernes vision om moderne, tilgængelige boliger til alle.